4. maj 2009
SCOUTS FOR CLIMATE
Invitation til internationalt spejderklimaprojekt´s CREATIVITY CAMP
Fredag d. 5. juni – søndag d. 7. juni på Colleruphus, nord for København (Høje Sandbjergvej 11 D, 2840 Holte)
Vil du være med til at udvikle eller afholde en eller flere af de mange events, der skal laves i forbindelse med Klimatopmødet i København?.
Der vil blive lavet en opsamling på alle de aktiviteter, handlinger og events relateret til klima og miljø, som spejderne allerede har lavet, det vi gør lige nu, men også det vi kan gøre i fremtiden.
Vi indkalder derfor alle de innovative spejdere og andre, der elsker at lave events, og med viden om klima, miljø og natur og med den fantastiske evne, som vi ved mange besidder til at tænke lidt anderledes.
Kom og vær med til at sætte retningen og vær med til at lave en eller flere af de mange events vi kan spille ud med over det næste år for at vise verden spejderne som dem der handler, som dem der er i gang med at ændre en hel ny generation i hele verden.
Vær også med til at udforske en ny måde at arbejde med emnet på hos spejderne, - vi skal udfordre os selv.
Det Danske Spejderkorps, KFUM spejderne og Danske Baptisters Spejderkorps har i fællesskab skudt et klimaprojekt i gang frem til klimakonferencen COP15 i december 2009, eventteamet er en del af dette projekt.
Tilmelding til Louise Lennon på tlf./sms 51801373 eller mail scoutsforclimate@lennon.dk med dit navn og kontaktoplysninger, hellere nu end i morgen!
Pris for hele weekenden er 150 DKK som dækker udgifter til forplejning.
Mange hilsner
De to formænd for Eventteamet
Christian og Louise