Naturvejleder med et smil
10. juni 2009

Drevet af en intens interesse for naturen har Torben rejst til så eksotiske steder som Galapagos, Himalaya og Ecuador. Han har bogstaveligt talt stået med fødderne plantet på smukkeste naturlokaliteter, men det er ingen hemmelighed, at stedet og naturen omkring Klostermølle, Mossø og Sukkertoppen har en særlig plads i Torbens hjerte.

"Vi er rigtig glade for, at Torben vil lægge sin dygtighed og sit engagement i Natur & Ungdom. Torbens brede erfaring inden for naturformidling kan uden tvivl bidrage til at styrke foreningens vigtige arbejde med at skabe kvalitetssikre naturoplevelser for børn, unge og naturinteresserede familier i Danmark," udtaler sekretariatsleder Annette Rask Krogsøe.

Få minutter tilbragt i Torbens selskab afslører en energi og entusiasme, som tegner godt for den gren af Natur & Ungdoms mange aktiviteter, som hedder naturvejledning.

Torben er uddannet lærer og har i 10 år undervist på Silkeborg Højskole i faget Natur og Friluftsliv. Han kalder sig med rette for et foreningsmenneske og har fungeret som komité- og bestyrelsesmedlem i en række af Danmarks naturforeninger, der tæller blandt andre Danmarks Naturfredningsforening, Silkeborg Naturhistorisk Forening, FDF, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening.

Natur & Ungdoms medlemmer kan møde Torben på Børnesommerlejren i uge 28 og igen i uge 30 på Sommerlejren ved Bork Vikingehavn, samt ved mange af foreningens arrangementer fremover. Skoleklasser, naturklubber og andre besøgende kan se frem til Torbens naturvejledning ved Klostermølle.

Torben2

 

Tilmeld nyhedsbrev
Tag med på sommerlejr!
Søren Fink er klædt ud som viking
I sommerferien arrangerer Natur & Ungdom en sommerlejr for hele familien med en masse vikinge aktiviteter. Tag med og få en ordentlig en på opleveren!
HovedbestyrelsenRepræsentantskabsmødeKyllingeprincippetGrupper og UdvalgVedtægter og politikker