Mere halm og vind i stikkontakterne i 2010
9. oktober 2011

Med 50 pct. mere biomasse og 16 pct. mere vindkraft end i 2009 tog omstillingen til det fossilfri samfund et pænt skridt i den rigtige retning i 2010, ifølge Energinet.dk.

Forbruget af biomasse i form af halm og træpiller til el- og kraftvarmeproduktion steg med 50 pct., mens der var et lille fald i kul- og olieforbruget. Det viser hjemmesidens seneste miljøopgørelse.

Stigningen i forbruget af biomasse skyldes dels en øget andel af biomasse på flere centrale kraftværker, særligt Avedøreværket, dels ombygning af to store kraftværksblokke på henholdsvis Fynsværket og Amagerværket. På Fynsværket er der etableret en separat halmfyret blok, mens Amagerværkets blok 1 er ombygget til i højere grad at kunne fyre med biomasse.

For en dansk familie med et elforbrug på 4.000 kilowatt-timer om året betød stigningen i andelen af vedvarende energi, at 1.375 kilowatt-timer i 2010 kom fra vedvarende energi som vind og biomasse. I 2009 var det 1.125 kilowatt-timer.

Den større mængde vedvarende energi betød også, at en typisk husstands elforbrug gav anledning til mindre CO2. Således udledte en husstands elforbrug 1.792 kg CO2 i 2010, mens det i 2009 var 1.880 kg.

Tilmeld nyhedsbrev
HovedbestyrelsenRepræsentantskabsmødeKyllingeprincippetGrupper og UdvalgVedtægter og politikker