28. oktober 2011
Godt nyt for fisk og andre havdyr: Der er mere ilt i havet, end der plejer at være på denne årstid. Det skriver Naturstyrelsen.dk på baggrund af de seneste resultater fra den løbende overvågning af de danske farvande.
Flere steder er der kommet bedre iltforhold i løbet den forgangne måned. Det gælder blandt andet i Øresund, Kattegat og i det Sydfynske Øhav og omkring Als. Undtagelsen er Limfjorden, hvor der flere steder er opstået et kraftigt iltsvind.
Et blæsende og regnfuldt oktober spiller en vigtig rolle for den positive udvikling. Det er nemlig vind og bølger, der sørger for at sende frisk luft fra overfladen ned til bunden.