Når en gråvejrsdag bliver en solstrålehistorie


Af Bjarke Kronborg, Generation K


- En beretning fra fronten... ja altså klimafronten.

Dag 5 i konferencen er nu overstået. Dagens forhandlinger var præget af gråvejrstunge skridt i noget nogle betegner som den rigtige retning... Men hvordan kan så middelmådige præstationer blive til ”dagens solstrålehistorie” når historien om dagens COP fortælles...?

For mig ser det ud som om bagstræberiske lande bruger det som en strategi i forhandlingerne: De trækker skidtet i langdrag. Derved får de deres små indrømmelser til at ligne store gennembrud. De sidste dage er dette sket i diskussionerne omkring skov, teknologioverførsel m.m. I dag kom turen så til EU's løfte om 2,7 mia. euro om året frem til 2012. Det svarer til ca. 10 mia. dollars i alt. Pengene skal gå til finansiering af ulandenes klima-indsats. Det kan umiddelbart lyde som en del, men det er højest en promille af det beløb der er blevet skaffet til verdens finanskrisepakker.

Og så kan man jo overveje om skævvridende subsidier af den private finanssektor er så meget mere at foretrække end støtte til reel hjælp til global tilpasning og teknologioverførsel. Hvis man faktisk hostede op med de 100 mia. dollars om året, som Stern, Verdensbanken og andre har understreget at der er behov for, kunne alle lande verden over støttes i at leap-frogge forbi den fossile afhængighed.

Men i betragtning af at alle andre forhandlinger er gået helt i stå – eller går baglæns – ser den slags jo ud som en succes. Selvom det rent faktisk ikke er det.

Så ja, dagen i dag har i Bella Centeret været præget af moderat begejstring over EU's minimale indrømmelse på finansiering. Og det er sådan en gråvejrsdag på COP15 bliver til ti solstrålehistorier.

Dette blogindlæg findes også på Generation K's topmødeblog på klimadebat.dk.