Dato: 8. september 2010
Der er mange måder at være aktiv for klimaet, og din indsats er vigtig!
I Generation K kan du være aktiv på det niveau, du ønsker, og så det passer ind i din hverdag.
Du har sikkert hørt en masse om klima og klimaforandringer både i skolen, i medierne og blandt kammeraterne. Er du som de fleste, vil du sikkert gerne gøre noget, men ved ikke helt, hvordan du kommer i gang. Jo, du kan slukke lyset og købe økologisk og bæredygtigt, men er det nok? Rykker det hurtigt nok?
I Generation K kan du få guidelines til at orientere dig i klimadebatten, og vi har gang i en masse projekter, som du kan deltage i, i det omfang du har lyst og tid.
Der er også plads til dine idéer!
Det vigtigste er, at du ligesom os mener, at det er nu, vi skal handle, og vejen frem er at få politikerne i tale og få dem til at sætte ambitiøse mål for miljøarbejdet.
Vi skal alle overleve klimaforandringerne, og derfor skal klimaarbejdet tilgodese ALLE nationer og ALLE forhold, så vi ikke i 2050 har et scenarium med klimaflygtninge og krige som følge af naturens omvæltninger. Survival-buskabet er meget enkelt, at vi skal værne om alle folkeslag og alle landes fremtid.

Foto: Robert Van Waarden
Ved at udfylde nedenstående formular giver du Generation K lov til at skrive en mail til dig og fortælle dig mere om, hvad du kan gøre, og hvad vi laver. Vi kan måske give dig konkrete opgaver, som du kan udføre som frivillig. Hvis du har nogle konkrete idéer og projekter, så går vi i dialog med dig om, hvordan de kan realiseres.
Du får også informationer om, hvad der sker i Generation K, samt invitationer til arrangementer og seminarer.
Skriv gerne kort om dig selv, og hvad du forestiller dig, du gerne vil lave i Generation K. I boksen til højre kan du se eksempler på, hvad du kan lave som frivillig.