Foråret springer ud i cyberspace

TEST AF KALENDER:
Klik HER

Internettet er andet og mere end cola og indelukkede drengeværelser. Cyberspace danner nemlig også ramme om en skattejagt, som foregår ude i naturen! Via www.obsnatur.dk hvor fundene skal indberettes og forskellige sociale medier, har danske skolebørn nu fået et sted, hvor natur og internet kobles sammen. 

Skatten er forårstegnene, som er udvalgt af OBSnatur og Natur & Ungdom. De tæller 24 arter, som er de traditionelle forårsbebudere. Jagten går ud på at spotte forårstegnene og indberette observationerne på http://www.obsnatur.dk/. 

Når børnene sammen med deres lærer tager på observationstur i felten, har de deres mobiler på sig, og selv om det er undervisning, skal mobilerne være tændt. De skal nemlig bruges til at tage billeder og videoklip af forårets lyde, objekter og aktivitet. Billeder kan uploades til obsnatur.dk og videoklip kan deles på OBSnaturs Facebook-side. Børnene kan tweete om forårstegnene på FindForaaret, så der er lagt op til interaktivitet og brugerinddragelse.  

Men ingen skattejagt uden en præmie. Der trækkes lod blandt de indberettede observationer om et lejrskoleophold ved Klostermølle Lejrskole ved Gudenåen og Mossø, Skanderborg.

Med ”Find Foråret” er vejen kortlagt fra skærmen til naturen og tilbage til skærmen vha. mobilen – på den måde bliver det lettere at fange de 13-åriges interesse for biologiens mysterier. Konceptet er oplagt til et kortere eller længere forløb i Natur & Teknik eller biologi i folkeskolen. 
Facebook 

Natur & Ungdom inviterer alle naturbørn - store som små - til at være med i jagten på forårstegnene

Natur & Ungdom inviterer alle naturbørn - store som små - til at være med i jagten på forårstegnene
Illustration: Kim Svarer

Find Foråret starter 1. marts

Konkurrencen løber fra
1. marts til 31. maj

 
Sådan gør du:

Hold øje med de 24 arter, som vi har valgt ud, og når du spotter dem, så gælder det om at skrive sted, tid og dato ned og eventuelt tage et billede! Næste gang du er ved en computer, lægger du det hele ind på www.obsnatur.dk, og så er du med i konkurrencen.

OBSnatur.dk

 
HovedbestyrelsenRepræsentantskabsmødeKyllingeprincippetGrupper og UdvalgVedtægter og politikker